En bred vifte af rekrutteringsselskaber reklamerer med at have en enorm database af job-kandidater inden for en hvilken som helst branche, kunden måtte drømme om. Det lugter af stærkt branchekendskab, stor professionalisme og gode muligheder for en hurtig proces.

 

Men alligevel starter mange stillingsopslag på diverse jobportaler på samme måde: “Rekrutteringsselskab X søger på vegne af virksomhed Y”. Det virker altså til, at jobportalerne bliver en form for udstillingsvinduer for de selvsamme rekrutteringsselskaber, der påstår at have en allerede eksisterende database af højt kvalificerede kandidater. 

 

Men hvorfor er det så nødvendigt for disse rekrutteringsselskaber at bruge ressourcer til at annoncere på jobportalerne? Hvorfor overhovedet markedsføre de stillinger til andre end deres allerede udvalgte kandidater i databasen?

 

Vores erfaring siger, at det ikke er for at få stillingen besat, men derimod for at markedsføre rekrutteringsselskabet selv.

 

Takket være den prestigefyldte opgave med at finde virksomhed X’s næste medarbejder, får rekrutteringsselskabet glæde af kundens gode navn, og håber på den måde at vække virksomhed Y’s interesse. Dermed fortsætter dansen, og branchekendskabet opnås med omvendt fortegn.

 

Pointen understreges blot af, at de kandidater, rekrutteringsselskabet allerede har registreret, nu er i åben “konkurrence” med de ikke-registrerede kandidater. Dermed får de altså ikke en egentlig fordel af allerede at være i databasen.

 

Denne metode synes umiddelbart at være dyr, i forhold til at benytte sig af de allerede registrerede kandidater i databasen, men regnestykket går op når rekrutteringsselskabet får kunden til at betale for jobannoncerne. Typisk er beløbet dækket ind i den transaktion, der finder sted i opstarten af rekrutteringsprocessen, og på den måde dækker virksomheden altså rekrutteringsselskabets marketingsbudget.

 

Der kan være fornuft i at benytte sig af jobportalerne, eksempelvis hvis rette kandidat ganske ærligt ikke findes i databasen. Men det må ikke bevidstløst være første punkt i en rekrutteringsproces, at man opretter en jobannonce, og bør i så fald udelukkende tjene kundens interesse.

 

På samme måde optræder kundernes logo ofte som reference på diverse hjemmesider. Dette er igen en moralsk glidebane, da virksomhedens gode navn igen bruges i rekrutteringsselskabets interesse, og dermed lader rekrutteringsselskabet stå på skuldrene af virksomhedens brand.

 

Anerkendelse skal naturligvis være muligt at give, og et egentlig testimonial med en klar udtalelse fra virksomheden kan være på sin plads.

Af samme årsag vil vi aldrig identificere rekrutteringsselskaber ved navn, uanset hvordan vi måtte finde kvaliteten af det pågældende selskab, og vi vil heller ikke offentliggøre navnet på vores kunder, fordi vi værner om vores tillid, professionalitet og fortrolighed i det samarbejde, vi måtte indgå.

 

Heldigvis tænker flere rekrutteringsselskaber i de baner, og går på at kende og værne om deres marked, og opbygge et tillidsforhold til både kandidat og kunde – uden trang til at stå på skuldrene af nogen. De rekrutteringsselskaber ved, ligesom vi, at deres arbejde er et håndværk.

 

Derfor skal beslutningsgrundlaget for, hvilket rekrutteringsselskab, man vælger, være så stærkt som muligt, da man ellers risikerer at betale for en del af en proces, man kunne have fået mere ud af at gøre selv, og måske skade ens virksomheds brand i processen, frem for at styrke det.

Christian Dalgaard

christian@rebelminds.dk